12. Affaldsplanens konsekvenser for miljøet 

Der er udført en miljøscreening af affaldsplanen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Formålet med denne miljøscreening er at afklare, om planen har en væsentlig indvirkning på miljøet og  dermed er omfattet af krav om en decideret miljøvurdering.

 
 
Plasticemballage
 

Miljøvurdering af affaldsplanen

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 med senere ændringer), skal en myndighed ved tilvejebringelsen af planer i visse tilfælde udarbejde en miljøvurdering, inden planen endeligt vedtages.

Affaldsplanen vurderes at være omfattet af lovens § 3, stk. 1, idet der er tale om en plan inden for affaldshåndtering, som til dels fastlægger rammerne for et fremtidigt arealudlæg til et affaldsforbrændingsanlæg, hvilket er opført på lovens bilag 4, pkt 11b. Da planen fastlægger anvendelsen for et mindre område på lokalt plan, vurderes planen at være omfattet af lovens §3, stk. 2. Dette medfører, at der kun skal gennemføres en miljøvurdering, hvis det må antages, at planen kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Til afklaring heraf gennemføres der en screening efter reglerne i lovens §4 og bilag 2.  

Konklusion af screening

Konklusionen af screeningen er, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, da planen ikke medfører væsentlige, negative miljøpåvirkninger. De mulige, væsentlige miljøpåvirkninger er positive. Visse dele af planen - herunder det evt. nye affaldsforbrændingsanlæg - vil sandsynligvis medføre en selvstændig myndighedsbehandling og planlægningsprocedure inkl. en mere detaljeret miljøvurderingsproces.  

 
RamEplan ver. 1.1    Plan ver. 3 - offentliggjort