4.2 Affald fra fremstillingsvirksomheder
Affald fra fremstillingsvirksomheder tegner sig for 32% af den samlede mængde erhvervsaffald i henhold til Miljøstyrelsens affaldsregister ISAG. Hovedparten af alt affald fra denne sektor blev genanvendt i 2007. Den resterende del blev enten ført til forbrænding eller deponeret.
Fremstillingsvirksomhed
I 2007 var den samlede mængde affald fra Fremstillingsvirksomheder opgjort til ca 23.700 tons. Opgørelsen bygger på oplysninger fra Miljøstyrelsens affaldsregister ISAG. Den samlede mængde affald fra Fremstillingsvirksomheder er reduceret i forhold til oplysningerne i ISAG. Ved gennemgang af ISAG data, har det vist sig, at et enkelt modtageanlæg har registeret alt jern og metalaffald, det behandler, som om det kommer fra Frederikshavn Kommune. Dette har givet uforholdsmæssigge store mængder jern- og metalaffald. Da anlægget håndterer affald fra omegnskommunerne, er de samlede mængder reduceret svarende til en fordelingsnøgle baseret på antal indbyggere i kommunerne.
Målsætningen frem til 2012
Af den samlede mængde affald fra Fremstillingsvirksomheder blev 90% genanvendt, 3% blev ført til forbrænding og de resterende 7% blev deponeret. Regeringens målsætning i Affaldsstrategi 2005-2008 er, at 65% skal genanvendes og højest 15% deponeres. Målsætningen er således allerede nået i Frederikshavn Kommune.
Det er målsætningen at søge at opretholde, at 90% af alt affald i Frederikshavn Kommune også genanvendes i de kommende år. Samtidig ønsker kommunen at arbejde for, at andelen af affald til deponering reduceres yderligere.
Initiativer i de kommende 3 år
Frederikshavn Kommune ønsker at iværksætte følgende initiativer:
- Via skærpet tilsyn med kommunens fremstillingsvirksomheder ønsker kommunen at sætte fokus på håndteringen af affald fra fremstillingsvirksomheder med henblik på, at mest muligt affald fortsat udsorteres til genanvendelse og om muligt, at mængden af affald til deponering reduceres yderligere.
- Via skærpet tilsyn med alle modtageanlæg, som modtager affald fra Frederikshavn Kommunes virksomheder, ønsker kommunen at sætte fokus på korrekt registrering af affald i henhold til den nuværende (ISAG) og kommende affaldsdatamodel. Målet er at skabe et endnu bedre datagrundlag for fremtidig affaldsplanlægning i kommunen.
- Der vil blive udarbejdet en informationsfolder, som fortæller om korrekt sortering af affald fra fremstillingsvirksomheder.
- Desuden gennemfører kommunen servicebesøg inden for planperiodens første 2 år hos alle fremstillingsvirksomheder, der ønsker det, for at informere om affaldshåndteringen. Der informeres tillige om mulighederne for at anvende genbrugsstationerne.
|