3.7 Madaffald fra husholdninger 

Madaffald fra husholdningerne kan enten hjemmekomposteres eller indsamles sammen med det øvrige restaffald til forbrænding. Der er ikke etableret en separat indsamlingsordning for madaffald fra husholdningerne. Den samlede mængde madaffald som hjemmekomposteres kendes ikke præcist.

 
 
Madaffald1
 

Madaffald

Størstedelen af den organiske del af dagrenovationen (køkkenaffald) bortskaffes i dag ved forbrænding på kommunens forbrændingsanlæg. Det vurderes, at de 6000 husstande, der p.t. hjemmekomposterer køkkenaffaldet, fjerner omkring 600 tons køkkenaffald fra den affaldsmængde, der føres til forbrænding. Det er ved denne vurdering antaget, at de husstande, der hjemmekomposterer, i gennemsnit komposterer ca. to tredjedele af det grønne affald, som husstanden frembringer.

Ved hjemmekompostering af det grønne køkkenaffald spares, foruden forbrændingen, også transport af affaldet til forbrændingsanlæggene. Samtidig bevares ved kompostering de plantenæringsstoffer, der er i affaldet, således at en del af næringsstofferne kan føres tilbage til jorden, og derved spare tilførsel af kunstgødning.

Målsætning frem til 2012

Frederikshavn Kommune vil søge, at husstandene i kommunen i gennemsnit hver fører 60 kg/organisk køkkenaffald til hjemmekompostering.

Initiativer i de kommende 3 år

Frederikshavn Kommune ønsker at iværksætte følgende initiativerer:

  • Frederikshavn Kommune vil fortsat udlevere gratis kompostbeholdere.
  • Kommunen vil desuden yde assistance i form af gode råd ved hjemmekompostering, og der holdes en årlig kompostdag.
  • Erfaringer fra andre kommuner undersøges med henblik på at vurdere alternative indsamlings- og behandlingsmetoder.
  • Kommunen vil ved hjælp af informationsmateriale søge at fremme kvaliteten af hjemmekomposteringen.
 
RamEplan ver. 1.1    Plan ver. 3 - offentliggjort