8. Anlæg som modtager affald
Affald fra borgere og virksomheder i Frederikshavn Kommune modtages og behandles af en lang række anlæg. Nogle anlæg er beliggende i kommunen, mens andre er beligger uden for kommunen. Af de anlæg, som ligger i Frederikshavn Kommune, drives en stor del af AVØ A/S. Affaldsanlæggene udgør et helt centralt element i håndteringen af affaldet fra kommunen. Nogle af anlæggene modtager også affald fra affaldsproducenter udenfor kommunen.
Affaldsanlæg i kommunen
Frederikshavn Kommune råder over en række modtage- og behandlingsanlæg, der drives af AVØ A/S. Desuden afsættes affald fra Frederikshavn Kommune også til andre anlæg beliggende indenfor og udenfor kommunen. En række af disse anlæg er private virksomheder, som kommunen har tilsynspligten over for i det omfang, anlæggene er beliggende i kommunen.
En nærmere beskrivelse af de kommunale forbrændings- og deponeringsanlæg og de kommunale genbrugspladser findes i afsnittet Kommunale affaldsanlæg.
Anlæggene er vigtige
Et velfungerende affaldssystem er afhængigt af, at de benyttede modtageanlæg er velfungerende og har kapacitet til at modtage det affald, som frembringes nu og i fremtiden.
I afsnittet Liste over væsentlige affaldsanlæg kan de enkelte anlæg findes, og det er her angivet, hvilke affaldstyper, de modtager.
|